Lørdag d. 6.oktober 2018 kl. 15.00

 

Frederikshavn Teaterforening og Ålbæk Idrætscenter er gået sammen om at vise Sigurd Danmarkshistorie, hvor vi møder Sofie som den gennemgående figur.

Sofies far har opfundet en tidsmaskine, og ved en fejl bliver Sofie tryllet tilbage til danmarkshistoriens begyndelse. Hun oplever istiden og stenalderfolket, hun møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikingerne og munkene – i guldalderen møder hun både H. C. Andersen og Grundtvig – og efter krigen i 1864 når hun frem til den moderne tid, hvor hun møder sine egne forfædre og dermed sin egen nære historie. Hele tiden bygger dramaet på, om Sofie og hendes far kan genforenes. Forestillingen slutter med det åbne spørgsmål til publikum: Hvad kan vi bruge historien til, og hvordan kan vi dele den med hinanden på tværs af generationerne?

Det er i weekenden hvor der er Forårsmesse, at vi vælger at slippe billetterne fri, så fra lørdag den 3/3 og frem til spilledatoen lørdag den 6. oktober 2018 kl. 15,00, kan man via Arena Nords hjemmeside og via Ålbæk Idrætscenter købe sin billet på billetten.dk

Det bliver en kæmpe oplevelse, når Sigurd Barret og hans medhjælpere, Adam Ild Rohweder, Ellinor og Dagmar Barrett, Eskild Dohn, Martin Klausen, dansere m.fl. går på scenen i Ålbæk Idrætscenter, udtaler Carsten Bjørnager, Ålbæk Idrætscenter og Lilly Pedersen Frederikshavn Teaterforening, samstemmende.

 

Vi ved , når vi står sammen så kan vi meget mere og vi har et ønske om at kultur, oplevelser og sociale relationer skal bygge bro mellem generationer og det gør denne forestilling i høj grad.

Vi håber at rigtig mange vil tage til Ålbæk og høre og se Sigurds Danmarkshistorie, slutter Carsten og Lilly